Træfældning i Skanderborg

De gamle haver omkring Skanderborg Sø rummer nogle af de største træer, vi bliver kaldt ud til. Mange af dem er plantet, da kvarteret blev bygget, og de har nu nået en størrelse, hvor de fylder mere, end grunden er beregnet til. Det er samtidig de træer, hvor det er mest sandsynligt, at der er en bevaringsbestemmelse i lokalplanen — områderne omkring søen og Dyrehaven har flere steder bestemmelser om beplantning. Det er grundejerens ansvar at tjekke, og vi beder om, at det er afklaret, inden vi sætter en dato.

Lerjorden spiller en rolle, der overrasker mange: stubfræsning tager længere tid i ler end i sand, og opgravning omkring en rod er tungere. Skal der anlægges plæne eller terrasse, hvor træet stod, er stubfræsning nødvendig — ellers sætter fladen sig, efterhånden som roden nedbrydes under den. Det er værd at tage stilling til, mens vi alligevel er der med maskinen, frem for at bestille en ekstra tur senere.

I de nyere udstykninger står der en bestemt slags træer, som vi fælder mange af: poppel, pil og hurtigtvoksende hybrider, der blev plantet for at få læ og skærm på få år. De leverer det, de lover, og så bliver de ved. Ti år senere er de tre gange højere end tiltænkt, rødderne søger vand og går i dræn og kloak, og grenene er skøre og knækker i vind. Det er sjældent en dårlig beslutning at få dem ned. Praktisk skal du vide, at lerjorden her er blød i det tidlige forår og sene efterår — skal der køres ind med maskine, planlægger vi det, hvor jorden bærer, så vi ikke efterlader hjulspor gennem plænen.