Græsslåning i Skanderborg

Moræneleret på Skanderborg-siden opfører sig modsat sandjorden omkring Silkeborg. Det holder på vandet, så plænerne her klarer en tør juli bedre end deres modstykker længere mod vest. Men det gør også, at jorden er våd længere om foråret, og det er dér, den typiske skade sker: bliver der kørt en tung maskine hen over en gennemblødt lerplæne i marts, presses luften ud af jorden, rødderne får det svært, og til efteråret står mosset, hvor græsset burde stå. Derfor starter vi sæsonen lidt senere i Skanderborg end i Silkeborg og flytter hellere et besøg et par dage end at køre på en våd plæne.

De nye udstykninger giver deres egen type opgave. I Skovby, Stilling og de nyere dele af Højvangen er mange plæner anlagt med rullegræs inden for de seneste år. Rullegræs har et tyndt vækstlag i starten og skal slås oftere end en etableret plæne, mens rødderne arbejder sig ned — ugentligt det første par sæsoner giver klart det bedste resultat. Til gengæld er de nye haver flade og uden ret mange forhindringer, så selve slåningen går hurtigt, og prisen pr. besøg bliver derefter.

Vi starter sæsonen et par uger senere her end i Silkeborg, og det er med vilje. Lerjorden er lang tid om at tørre op, og kører man en plæneklipper hen over en våd lerplæne i det tidlige forår, presses luften ud af jorden. Rødderne kan ikke komme ned i en komprimeret jord, og plænen står tynd resten af sæsonen — en skade, der tager mere end én sæson at rette op på. Vi klipper derfor første gang, når jorden bærer, ikke når kalenderen siger det. Til gengæld klipper vi oftere end vestpå hen over august, hvor leret holder væksten i gang længe efter, at plænerne på sandjorden er gået i stå.