Hækkeklipning i Skanderborg

Skanderborg har to slags hække, og de kræver hver sin tilgang. I den ældre del omkring søen står hække, der har haft årtier til at blive høje og brede. Her handler opgaven ofte om at få bredden ned igen uden at ødelægge planten — og det afhænger helt af typen, for bøg og liguster tåler et hårdt tilbageskæringsforløb, mens thuja ikke gør. I de nyere udstykninger mod nord og vest, og i Skovby og Stilling, er hækkene til gengæld unge.

En ung hæk er den letteste at gøre noget rigtigt ved, og den er også den, hvor fejlen koster mest på lang sigt. Bliver en ny hæk klippet lodret op ad siderne fra begyndelsen, skygger toppen for bunden, og om ti år er den bar forneden — præcis den skade, vi bruger mest tid på at rette op på i de ældre kvarterer. Derfor former vi unge hække let koniske fra første klipning og holder dem lidt lavere, end folk umiddelbart ønsker, i de første sæsoner. Det giver en tættere hæk hurtigere. Den tungere lerjord på Skanderborg-siden hjælper i øvrigt de nye hække godt på vej: de tørrer sjældnere ud end de tilsvarende på sandjorden omkring Silkeborg.

Lerjorden har en konsekvens, folk sjældent tænker på, når de bestiller: hækkene her vokser kraftigere hen over sommeren end de tilsvarende på sandjorden vestpå. Leret holder på vandet i juli og august, hvor en hæk i Silkeborg står stille i tørken, og en ligusterhæk i Skanderborg kan derfor sagtens sætte et tredje skud. I praksis betyder det, at mange hække her har brug for tre klipninger frem for to, hvis kanterne skal være skarpe hele sæsonen. Vi siger det, når vi ser hækken, så du kan vælge — to klipninger holder den sund, tre holder den skarp.