Stubfræsning i Silkeborg

Sandjorden omkring Silkeborg er det bedste, en stubfræser kan køre i. Der er få sten, og tænderne slider langsomt, så en almindelig stub tager kortere tid her end på lerjorden længere østpå. Til gengæld står der mange nåletræer i kvartererne, der er anlagt op mod plantagerne — gran og fyr, der blev plantet som læ i 1960'erne og 70'erne og siden er blevet for store. Deres rødder går ikke dybt, men de går bredt, og de ligger ofte lige under græsset flere meter ud fra stammen. Det er dem, der løfter fliser og kantsten, og de skal med, hvis fladen skal kunne bruges bagefter. Vi måler derfor ikke kun stubbens diameter, men følger de store siderødder ud, før vi giver prisen.

Det andet, der afgør en opgave her, er terrænet. På de skrånende grunde ned mod Silkeborgsøerne og i Sejs-Svejbæk kan stubben sagtens stå et sted, hvor maskinen ikke kan stå fast. En stubfræser arbejder ved at svinge et roterende hjul sidelæns gennem træet, og det kræver et vandret ståsted. Er hældningen for stejl, skal der bygges op under maskinen, eller stubben skal tages i flere omgange fra hver sin side. Det tager længere tid, og det siger vi til, når vi ser på opgaven — det er den slags, der ellers bliver en overraskelse midtvejs.

På sandjorden kan flisen som regel blive liggende. Blandingen af træ og jord tørrer hurtigt og falder sammen af sig selv over en sæson eller to, og så fylder du op med lidt muld, hvis der er sunket. Det sparer bortkørslen, og det er en af de få steder, hvor jordbunden her gør opgaven billigere frem for dyrere. Skal der derimod sås græs med det samme, tager vi flisen af alligevel: det nedbrydende træ binder kvælstoffet, og et nyt græstæppe oven på frisk flis bliver gult og tyndt det første år, uanset hvor meget der gødes.