Græsslåning i Silkeborg

Silkeborg ligger på sandet smeltevandsjord, og det er den enkeltfaktor, der betyder mest for plænerne her. Sand dræner hurtigt, så man kan komme tidligt i gang om foråret uden at køre jorden sammen. Til gengæld slipper vandet lige så hurtigt igen, og i en tør juli står plænerne i Silkeborg brune, mens de tilsvarende på lerjord længere mod øst stadig er grønne. Vores modtræk er klippehøjden: vi hæver den i de tørre uger, så det længere strå skygger for jorden og holder på fugten. Det ser lidt mere uklippet ud i en enkelt uge og giver en markant bedre plæne i august.

Den anden faktor er terrænet. Kvarterer som Sejs-Svejbæk og dele af Alderslyst ligger på skrånende grunde ned mod søerne, og en skråning kan ikke slås som en flad plæne. Vi klipper på tværs af faldet frem for op og ned, og vi holder en højere klippehøjde på skråningen end på det flade — kortklippet græs på en skrænt taber jorden, når regnen kommer. Og så er der skoven: mange Silkeborg-haver ligger op ad træer, og skygge plus nedfald er den mest almindelige grund til, at et hjørne af plænen bliver til mos. Ser vi det, siger vi det, i stedet for bare at slå henover og lade dig opdage det næste forår.

Klippehøjden er den justering, der betyder mest på den sandede jord her. En plæne, der skæres ned til to centimeter i juni, har ingen bladmasse at leve af, når juli bliver tør — og på sandjord bliver juli tør. Vi klipper derfor på fire til fem centimeter og hæver yderligere hen over højsommeren. Det ser en anelse længere ud lige efter klipningen, og det er forskellen på en plæne, der står grøn gennem en tørkeperiode, og en der bliver brun i tre uger og derefter lukker mos og ukrudt ind. På de skrånende grunde ned mod søerne klipper vi desuden på tværs af hældningen frem for op og ned, så græsset ikke rives op i svingene.