Stubfræsning i Aarhus

I Aarhus er det næsten aldrig stubben, der afgør opgaven — det er vejen hen til den. Byhaverne i Åbyhøj, Viby og på Frederiksbjerg ligger bag huset med adgang gennem en havelåge, en port eller en smal passage mellem to bygninger. En stubfræser skal typisk bruge omkring 80 centimeter, altså det en almindelig havelåge giver, men portstolper, trapper og et hjørne, der skal drejes, kan lukke ruten alligevel. Derfor spørger vi om bredden og om eventuelle trin, allerede når du ringer. Det er hurtigere at måle lågen med et tommestok end at få os til at holde forgæves på vejen.

Den anden ting, der er særlig her, er hvad der ligger i jorden. I de ældre kvarterer er kabler, vandrør og gamle kloakstik ofte lagt lavt, og i gårdhaver, der har været lagt om et par gange, ved ingen længere præcis hvor. En fræser mærker ikke forskel på en rod og et kabel. Vi spørger derfor altid, hvad du ved af, markerer det synlige og graver frem i hånden, hvor der er tvivl. Er stubben i øvrigt omgivet af brolægning, tager vi et par sten op inden — det er nemmere at lægge dem tilbage bagefter end at rette op på en kant, fræseren har været i.

I de ældre kvarterer er det, der ligger i jorden, den største ubekendte. Kabler til udelys, gamle vandrør til en havehane, kloakstik og dræn er ofte lagt lavt og sjældent tegnet ind noget sted — og i gårdhaver, der har været lagt om et par gange gennem hundrede år, ved ingen præcis hvor. En stubfræser mærker ikke forskel på en rod og et kabel. Vi bruger derfor de første minutter på at spørge, hvad du kender til, markere det synlige og grave frem i hånden, hvor der er tvivl. Det er tid, der føles som spild, indtil den ene gang den ikke er det.