Beskæring af buske og træer i Aarhus

De gamle villakvarterer i Risskov og Højbjerg har haver med træer, der har fået lov at vokse i mange årtier. Det er smukke haver, og de giver en bestemt slags beskæringsopgave: kronen er blevet så stor, at den skygger for både egen og naboens grund, og der er ikke plads til at lade grenene falde frit. Vi beskærer fra jorden, hvor vi kan nå det forsvarligt, og siger det ærligt, når en opgave kræver klatring eller lift — så er det ikke længere almindelig beskæring, og prisen skal afspejle det.

I de mindre haver i Åbyhøj, Viby og Brabrand er problemet det modsatte. Her er buskene tit plantet tættere, end der reelt er plads til, og efter ti år kæmper de om det samme lys. Så handler beskæring ikke om at forme hver enkelt plante pænt, men om at vælge, hvilke der skal have pladsen. Det er en samtale værd, før saven kommer frem — og den tager vi gerne, når vi står i haven. I begge slags kvarterer gælder i øvrigt det samme praktiske vilkår: grene skal bæres ud gennem en havelåge, og det er en del af tiden i opgaven.

Når en have er lille og lukket, vokser planterne skævt. En busk mellem huset og skuret strækker sig mod det lys, der er, og bliver bar på skyggesiden — den ser fin ud fra terrassen og er tom fra den anden side. Formende beskæring fylder derfor mere i vores opgaver i byhaverne end i de åbne haver vestpå, og målet er et andet: ikke at holde planten nede, men at åbne den, så lyset kommer ind i midten. En tæt have med udtyndede planter virker mærkbart større end den samme have med kompakte, lukkede buske.